<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Bliv frivillig instruktør i genoplivning

Skrevet mandag d. 5. august 2019

Vil du være med til at gøre genoplivning til en folkesag?

  • Er du interesseret i at undervise andre i hjertelungeredning (HLR) og brug af en AED (hjertestarter)?
  • Kan du afsætte en weekend, hvor du deltager på et 2 dages instruktørkursus?
  • Er du i god fysisk form og kan se dig selv på et fysisk og mentalt krævende kursus i to dage, hvor du en stor del af tiden sidder på knæ og øver hjertemassage (HLR)?
  • Kan du se dig selv i en undervisningssituation, hvor du kort, skarpt og præcist videreformidler viden og budskaber fra din instruktøruddannelse?

Hjerteforeningen og Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er gået sammen om at udvikle et helt nyt koncept for kursus i genoplivning; et 30 minutters introduktionskursus.

Som frivillig instruktør i genoplivning bliver du uddannet til at undervise borgere i dit eget lokalområde i disse 30 minutters introduktionskurser i genoplivning. Du vil dermed være med til at udbrede basal viden om genoplivning og få flere danskere til at træde til og turde at handle ved hjertestop. Kurserne er gratis for alle, og børn ned til 12 år kan deltage. Vi skal gøre opmærksom på, at kurserne desværre ikke kan tilbydes til Folkeskoler.

Som frivillig instruktør forpligter du dig til at undervise minimum 100 personer i Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning over de næste to år fra certificeringsdagen. Du skal udelukkende undervise i dit lokalområde, og Hjerteforeningen kan hjælpe med at finde deltagerne. Du vil indgå i en løbende kontakt og dialog med Hjerteforeningen og skal være forberedt på at udføre enkelte mindre administrative opgaver i form af registreringer i forbindelse med hvert kursus.

Læs mere her